Politiske krav i Spilpakken 1: Nye markedsføringsregler for odds bonusser
Hvis du har fulgt dansk politik i spilsektoren, har du måske bemærket, at 24. oktober 2025 ikke var en lovgivningsdag i klassisk forstand. Det var en politisk aftaledag. En række partier i Folketinget underskrev en fælleserklæring om, hvordan det danske spilmarked skal reguleres frem mod 2027, og dokumentet blev hurtigt omtalt under kaldenavnet Spilpakken 1.
Aftalen er ikke lov endnu – den er en politisk forpligtelse, der skal omsættes til lovtekster i de kommende måneder. Men den er bindende i den forstand, at partierne bag repræsenterer et bredt flertal i Folketinget, og at der er politisk konsensus om de overordnede retninger. For operatørerne og for spillerne betyder det, at aftalens fem søjler kan behandles som en reel prognose for, hvordan markedet ser ud fra 1. januar 2027.
I det følgende ser jeg på, hvem der står bag aftalen, kernen i fløjt-til-fløjt-forbuddet og 25+-reglen, hvordan sociale medier og affiliate-markedsføring rammes, forskningen og behandlingens øgede offentlige finansiering, og hvad det samlet betyder for bonuskoder.
Hvem der står bag aftalen – partierne og ministeren
Aftalen er indgået mellem et bredt udvalg af Folketingets partier, med Skatteministeren som hovedpolitisk drivkraft. Rasmus Stoklund, der var skatteminister i den periode, hvor aftalen blev forhandlet på plads, har været tydelig om motivationen. Han har i offentlige udtalelser sagt, at markedsføringskulturen er blevet for aggressiv, og at det er noget, han vil diskutere med partierne i Folketinget. Det udsagn blev det politiske signal, der satte forhandlingsprocessen i gang.
Motivationen bag aftalen er flerlaget. Den første drivkraft er ansvarligt spil. ROFUS passerede 60.000 registrerede spillere for første gang i maj 2025 og nåede 67.107 registrerede i november 2025. 78,5 procent af alle ROFUS-registrerede er mænd, og i aldersgruppen under 20 år er 96 procent mænd – en demografi, der i særlig grad er udsat for den aggressive spilmarkedsføring.
Den anden drivkraft er reklamevolumen. I 2024 blev der sendt 559.516 spilreklamer i dansk tv – en stigning på 70 procent siden 2020. I radioen er stigningen 102 procent. Danske tv- og radiostationer bringer dagligt 2.101 spilreklamer. Tallene har været politisk uholdbare – særligt fordi 77 procent af danskerne ifølge en undersøgelse refereret af Danmarks Idrætsforbund ønsker et forbud mod spilreklamer.
Den tredje er internationalt tryk. Andre europæiske lande har i samme periode strammet deres spilregulering, og der er en bølge af reformer i Italien, Spanien, Holland og Tyskland. Danmark har ikke ønsket at være bagud på den udvikling – særligt fordi det licenserede danske marked historisk er blevet fremhævet som en europæisk standardmodel.
Fløjt-til-fløjt og 25+-reglerne
Aftalens mest synlige element er fløjt-til-fløjt-reklameforbuddet. Fra 1. januar 2027 forbydes spilreklamer under live-sportsudsendelser fra 10 minutter før kampstart til 10 minutter efter slutfløjt. Det rammer præcis det tidsrum, hvor operatørerne i dag investerer de største kampagnebudgetter, og hvor impulsspil er mest sandsynligt.
Den anden centrale regel handler om målgruppe og ambassadører. Fra 2027 skal spilreklamer udelukkende rette sig mod voksne over 25 år, og brand-ambassadører under 25 forbydes helt. Det er en reaktion på, at unge mænd er overrepræsenterede blandt problemspillere, og at reklamerne i dag ofte bruger unge fodboldspillere og influencers som ansigt, hvilket forstærker appelen mod netop den sårbare demografi.
Der er også en 200-meters forbudszone omkring skoler og ungdomsuddannelser, samt på offentlig transport fra 2027. Det rammer plakatreklame og udendørs markedsføring, som har været en stor del af den visuelle markedseksponering, særligt for unge, der bruger bus og tog til uddannelse.
Tilsammen udgør fløjt-til-fløjt-forbuddet og 25+-reglerne den mest markante omstrukturering af spilreklamemarkedet siden liberaliseringen i 2012. For operatørerne betyder det, at deres markedsføringsbudget skal omfordeles fra tv og udendørs til digitale kanaler og direkte kundehenvendelse. For spilleren betyder det markant mindre passiv reklameeksponering.
Forskning og behandling: øget offentlig finansiering
Et element, der får mindre medieopmærksomhed, men som er praktisk vigtigt, er den øgede offentlige finansiering af forskning og behandling af spilafhængighed. Aftalen indeholder bevillinger til Center for Ludomani, til Forskningsklinikken for Ludomani ved Aarhus Universitet, og til uddannelse af behandlere.
Det er en anerkendelse af, at 10,9 procent af voksne danskere har mindst et lavt niveau af pengespilsproblemer – mod 4,3 procent i Sverige og 13,8 procent i Norge – og at andelen af voksne med moderate pengespilsproblemer tredobledes fra 1,2 procent i 2016 til 3,7 procent i 2021. Det er bevægelser, der kræver en samlet politisk indsats, ikke kun reklameregulering.
For den enkelte spiller betyder bedre finansiering af behandling, at adgangen til hjælp bliver mere pålidelig. Ventetider forkortes, behandlingskvaliteten styrkes, og forskning i nye behandlingsformer kan intensiveres. Det er den langsomme effekt af aftalen – den vil mærkes over år, ikke måneder.
Hvad pakken samlet betyder for bonuskoder
Ny lovgivning indfører en 200-meters forbudszone for spilreklamer omkring skoler og ungdomsuddannelser samt på offentlig transport fra 2027, og ny lovgivning fra 1. januar 2027 vil regulere både fløjt-til-fløjt-forbuddet og 25+-reglerne. Samlet kan vi forudse følgende praktiske konsekvenser for bonuskoder i dansk kontekst:
Bonuskampagner vil blive kommunikeret mere planlagt og mindre impulsivt. Tv-reklamer umiddelbart før en stor kamp bliver historie; kampagner varsles i god tid via email og in-app-notifikationer.
Markedsføringssprog vil være mere nøgtern. Overskrifter som “Tag 1.000 kr. i gratis bonus nu!” vil gradvist forsvinde til fordel for mere dæmpede formuleringer med klarere oplysning om omsætningskrav og begrænsninger.
Målgrupperettethed ændrer sig. Unge spillere, der i dag møder bonuskampagner gennem TikTok-gamefluencers eller fodboldspillere under 25, vil opleve en mindre aggressiv miljø. Bonusserne findes stadig, men de kommer på andre måder.
Kampagne-timing forskydes. Under slutrunder og CL-aftener vil de store impuls-kampagner blive afløst af mere fordelte kampagnestrukturer over hele turneringen.
For den spiller, der er bevidst og systematisk, er det i høj grad positive forandringer – der bliver mindre pres og mere plads til overvejede beslutninger. For den mere impulsive spiller bliver det muligvis også en beskyttelse, der kommer på det rette tidspunkt.
For den, der vil forstå fløjt-til-fløjt-forbuddets konkrete tekniske implementering, har jeg skrevet mere detaljeret om mekanikken i artiklen om fløjt-til-fløjt-forbuddet.
Aftalens betydning for den danske model
Spilpakken 1 er ikke slutpunktet for reguleringen af dansk spil – det er et vigtigt skridt i en længere udvikling. Navnet selv antyder, at der kommer en pakke to og måske tre i de kommende år, efterhånden som effekterne af de nuværende tiltag vurderes og justeres. Det, der gør aftalen værd at tage alvorligt nu, er, at den binder et bredt politisk flertal til en retning, og at implementeringsfristen fra 1. januar 2027 er tæt nok på, at operatørerne allerede nu tilpasser deres langsigtede strategier til den. For spilleren er konsekvensen, at den version af det danske bonusmarked, du vil se om to år, er markant mere dæmpet, mere transparent og mere beskyttet, end den er i dag.
Sociale medier, “gamefluencers” og affiliate-markedsføring
Aftalen adresserer også den mere subtile del af spilmarkedsføringen, der foregår på sociale medier og via affiliates. Det er en kategori, der har været svær at regulere, fordi indholdet ofte ser ud som personlig kommunikation snarere end klassisk reklame.
“Gamefluencers” er et udtryk, der har vundet frem – og som beskriver personer, typisk på YouTube, TikTok eller Instagram, der producerer indhold om spil og ofte har kommercielle aftaler med bookmakere. Aftalen stiller krav om, at sådan indhold tydeligt markeres som reklame, at det ikke retter sig mod unge under 25, og at det overholder kravene til ansvarlig markedsføring på samme måde som klassiske reklamer.
Affiliate-markedsføring – altså sider der markedsfører operatører mod en provision – bliver også strammere reguleret. Det danske licenssystem har krævet, at operatører kun samarbejder med affiliates, der overholder visse standarder, men håndhævelsen har været spredt. Aftalen kræver mere eksplicit ansvar hos operatøren for affiliate-partnerens adfærd, og operatøren kan blive holdt ansvarlig, hvis en affiliate bryder kodeksets eller lovens regler.
For bonuskoder har det praktisk betydning. Affiliate-sider, der markedsfører bonuskoder aggressivt – særligt med overdrevne løfter om “gratis penge” eller lignende – vil være under skærpet opmærksomhed. Det er sandsynligt, at en betydelig del af det nuværende affiliate-landskab omstrukturerer sig i løbet af 2026, i takt med at operatørerne tilpasser deres partnerpolitikker.
Mobile betting står for 70,5 procent af al væddemåls-GGR i Danmark fra januar 2024 til september 2025, og en betydelig del af affiliate-trafikken rettes mod mobil-app-installation. Reformens effekt på sociale medier og mobile kanaler vil derfor være særligt mærkbar.