DNS-blokering af ulovlige bookmakere: Spillemyndighedens indsats mod ulicenserede sider
Hvis du nogensinde har prøvet at besøge en udenlandsk spilside fra en dansk internetforbindelse og fået en besked om, at siden er blokeret, så har du set DNS-blokeringen i aktion. Det er ikke et magisk filter – det er en juridisk-teknisk mekanisme, hvor Spillemyndigheden får en domstolskendelse, der pålægger danske internetudbydere at omdirigere trafikken fra et specifikt domæne.
Siden 2012 har Spillemyndigheden fået blokeret 616 hjemmesider relateret til ulovligt spil. Det er et imponerende tal over 13 år, men det afspejler også, at det ulovlige marked er aggressivt og hurtigt til at etablere nye sider, når eksisterende bliver blokeret. Blokeringerne er en kontinuerlig indsats, ikke en éngangsaktion.
I det følgende ser jeg på processen fra identifikation til retten i Frederiksberg, hvordan rekordafgørelsen i juni 2025 blokerede 178 sider på én gang, hvad trafikreduktionen på faktor 13 reelt betyder, og hvordan operatørerne bruger spejlsider for at omgå blokeringen.
Processen: fra identifikation til retten i Frederiksberg
Spillemyndighedens arbejde med DNS-blokeringer starter med identifikation. Myndigheden har et overvågningsapparat, der løbende monitorerer domæner, som udbyder spil til danske brugere uden dansk licens. Identifikationen sker gennem en kombination af automatisk trafikanalyse, anmeldelser fra borgere, og samarbejde med andre europæiske regulatorer.
Når et domæne er identificeret, indsamler Spillemyndigheden dokumentation: skærmbilleder af siden på dansk, oversættelser af spiludbuddene, test-registreringer med danske MitID-alternativer, og dokumentation for, at operatøren aktivt retter sig mod danske spillere. Den samling af dokumentation bliver grundlaget for en retssag.
Retssagen føres ved retten i Frederiksberg, som har specialiseret sig i spilrettigheder. Domstolen vurderer, om dokumentationen er tilstrækkelig til at fastslå, at operatøren overtræder spillelovens bestemmelser om udbud til danske spillere uden licens. Hvis dommeren er enig, udstedes en kendelse, der pålægger de danske internetudbydere at blokere domænet.
Fra det tidspunkt er hjemmesiden utilgængelig via almindelige danske internetforbindelser – forsøger du at besøge den, mødes du af en blokeringsside fra din internetudbyder. Der er altså ikke tale om, at Spillemyndigheden slukker for siden i sig selv; de går gennem det danske netværksadgangslag.
I 2024 var der 967 aktive danske spillelicenser – det er tallet for de lovlige operatører. DNS-blokeringen er værktøjet mod de operatører, der står uden for den pool og forsøger at trænge sig ind på det danske marked.
Rekordafgørelsen juni 2025: 178 sider på én gang
Den 26. juni 2025 fik Spillemyndigheden retten i Frederiksberg til at blokere 178 ulovlige spilhjemmesider i én afgørelse – det største antal nogensinde i én kendelse. Det var en markant skalering af indsatsen og en signal fra myndigheden om, at de ikke længere behandler sager individuelt men samler dem op i bulkblokeringer.
Hvorfor samle dem op? Der er flere grunde. Den første er juridisk effektivitet: én retssag med dokumentation for 178 domæner er økonomisk og tidsmæssigt mere effektiv end 178 individuelle sager. Den anden er afskrækkelse: en stor bulkblokering sender et tydeligt signal til operatører og deres ejere om, at det danske marked er under aktiv overvågning.
Den tredje grund er teknisk realisme. Mange af de 178 blokerede sider er beslægtede – de deler ejere, infrastruktur eller er forskellige varianter af samme grundplatform. At behandle dem samlet giver en bedre forståelse af det ulovlige økosystem og effektiviserer fremtidige blokeringer.
Det samlede spilforbrug i 2024 nåede DKK 11,0 milliarder – en stigning på 5,6 procent sammenlignet med 2023. Volumen og vækst gør det attraktivt for udenlandske operatører at angribe markedet, og blokeringsindsatsen skal holde trit med den økonomiske tiltrækningskraft.
For spilleren betyder rekordafgørelsen, at en del af de sider, man måtte være stødt på via affiliate-reklamer eller søgeresultater, er forsvundet fra dansk adgang i løbet af sommeren 2025. Det inkluderer også sider, der markedsførte sig som “bonuskoder uden ROFUS” – mange af dem var blandt de blokerede.
Trafikreduktion på faktor 13 efter blokering
Det er her, blokeringens effektivitet bliver interessant. Trafik til DNS-blokerede ulovlige spilsider er ifølge Spillemyndighedens seneste data faldet med en faktor 13 efter blokering. Det betyder, at en side, der før blokering havde 13.000 daglige besøg fra danske brugere, efter blokering kun har 1.000.
Tallet fortæller to historier samtidigt. Den første er positivt: blokeringen virker. Langt de fleste danske brugere, der støder på en blokeret side, fortsætter ikke ind på den via VPN eller proxy. De vender enten tilbage til en licenseret operatør eller giver op på spillet for den dag. Det er præcis effekten, myndighederne søger.
Den anden historie er realistisk: blokeringen er ikke total. 1.000 ud af 13.000 daglige besøg er stadig til stede – typisk spillere, der aktivt bruger VPN, TOR eller andre omgåelsesteknikker. Det er ikke en stor andel, men det er en kerne af engagerede brugere, der forbliver uden for licenssystemet, uanset hvor mange blokeringer myndighederne gennemfører.
For de spillere er der ingen skattefrihed, ingen ROFUS-beskyttelse, ingen dansk klagemulighed, og ofte ingen realistisk vej til at få udbetalt store gevinster, hvis operatøren beslutter at trække i udbetalingen. Det er en risikoprofil, der er dramatisk værre end det licenserede marked.
Spejlsider og indholdsbaseret blokering som næste skridt
Udenlandske operatører er ikke passive. Når et domæne bliver blokeret, opretter de ofte et “spejl-domæne” – samme indhold, samme operatør, men med et nyt domænenavn. Spilleren, der følger operatørens markedsføring, bliver guidet over på det nye domæne, og blokeringscyklussen starter forfra.
Spejlsiderne er et vedvarende problem, og myndighederne i flere europæiske lande arbejder på indholdsbaseret blokering – en teknik, hvor ikke kun domænenavne men også specifikke indholdsmønstre kan blokeres. Det er teknisk mere krævende og juridisk mere følsomt, fordi det nærmer sig bredere internetcensur, men det er også mere effektivt.
I den danske kontekst er indholdsbaseret blokering ikke en etableret praksis endnu, og Spillemyndigheden arbejder primært med domæne-for-domæne-tilgangen. Men kendelserne i de senere år – særligt rekordafgørelsen i juni 2025 – viser, at myndighederne er blevet hurtigere til at behandle sagerne, hvilket reducerer det tidsvindue, spejlsiderne kan operere i.
For den spiller, der søger efter bonuskoder og støder på en operatørs navn for første gang, er den praktiske lektion: tjek, om operatøren har dansk licens, før du opretter en konto. Hvis siden ser ud som en dansk operatør men ikke findes på Spillemyndighedens licensliste, er det enten en ikke-licenseret operatør eller en spejl af én, der er blokeret.
For den, der vil forstå, hvordan licensmærket på en side konkret kan verificeres, har jeg skrevet mere detaljeret om Spillemyndighedens mærkeordning.
Hvad blokeringssystemet betyder for din bonusjagt
Hvis du er en spiller, der primært bruger de licenserede danske operatører, mærker du sjældent blokeringerne direkte. De virker stille i baggrunden og holder dig i et marked, hvor bonuskoder overholder 1.000 kr.-loftet, omsætningskravene er transparente, og forbrugerbeskyttelsen er tilstede. Det er netop pointen: blokeringen skal ikke bemærkes af den lovlydige bruger, kun af den, der forsøger at bevæge sig udenfor. Det lykkes i høj grad, og kanaliseringsgraden i Danmark på 91,5 procent i 2024 afspejler resultatet af både blokeringsindsatsen og det licenserede markeds konkurrenceevne på produktkvalitet.
